Nyhedsbrev 2011  

 

NYHEDSBREVE 2011

   

 

FEBRUAR
  MARTS
  APRIL
  MAJ
  AUGUST
  OKTOBER
   
   
   
   
   

NYHEDSBREVE

 

 

Nyhedsbrev den 20. april 2011

 

Kære Team Tøs Fyn medlem og instruktører.

 

April, jeg vælger mig april……… skovbunden dækkes af anemoner, solsorten synger sin kærlighedsserenade, man kan ligefrem hører græsset gro UHM forår.

                  

Hvad er skønnere end gå en tur i morgenstunden og indsnuse frisk luft, måske let rim i græsset, høre gæssene trække henover hovedet på én og se råen esse på marken. Småfuglene har forårstravlt, bygger rede, andre ligger på æg, foråret er i sandhed noget af det dejligste, duftende og fyldt med den skønneste fuglesang.

                   

Jeg glæder mig i denne tid; ligesom den gang man var lille og skulle på en af de første forårsture med spejderne. I stedet tager vi en tur over i vores mose for at lave lidt udendørs forårsoprydning. Med hygge omkring morgenbordet, drengene Bent og Jørgen tager først af sted. Med motorsav, grensakse, høreværn og beskyttelsesbriller, udstyret er i orden. Imedens pakker jeg kurven med sild, pålæg og gl.ole, kaffe og kage, det skal nok blive en dejlig dag.

I mosen skal vores gamle vinbjergsneglefarm ryddes, dvs. de 200kvadrat meter hegn, net og fliser fjernes og giver plads til naturen. Vores forsøg med vinbjergsnegle avl blev ikke den store succes.

              

Inden sneglen går i vinterhi! ”vrikker” de sig ned i mulden og cementerer hullet til. Så er der lukket for forstyrrelser i vintersøvnen. Til foråret forsøger de så at vrikke sig op igennem al mulden igen og ud i den friske luft. Der var for mange hindringer i jorden, såsom græsrødder, rødder fra skvalderkål og andre ukrudtsplanter, som gjorde sneglene ikke kunne komme op igennem dette net af rødder.

Deres æg, de små sneglebørn blev ædt af de mange skrubtusser og småfugle.

 

Så nu er farmen ryddet og sneglene er kommet på friland. Når jeg støder på en af vore små slimede venner, tænker jeg heller ikke ligefrem på mad. Dem må franskmændene gerne have for sig selv.

De små vinbjergsnegle har givet en masse sjove oplevelser og ikke mindst oprydning kræver sine mænd og kone. God fitness og en masse frisk luft.

 

Siden sidst: lørdag den 9.april træningsskydning på Erholm med skydevogn.

Havde glædet mig, til denne dag, som en lille pige til juleaften.

Dagen starter med Molly og min morgen luftetur, et helt fantastisk vejr.

              

Kl.8.45 står vi oppe ved Super Best i Korup og slagterafdelingen som lige har nået at smører alle vores håndmadder til skydeudflugten på Erholm. Super god service!

Bilen kører mod Årup, dejlig køretur gennem den fynske natur.

                    

På gårdspladsen er der travlhed; Trøstrup-Korup Jagtforenings skydevogns team; Leo og Tommy H. står klar til opstilling af skydevogn ude på Erholms jorde. Team Tøs medlemmer og deres mænd kommer kørende lidt efter lidt, alle er morgenfriske og spændte på dagen.

 

Tænk sig sådan et slot som Erholm, hvis historie kan føres tilbage til 1400 tallet, har haft helt sit eget lille bysamfund med eget mejeri, smedje og meget mere, helt selvforsynende. Tiderne har forandret sig!

                      

Efter morgenbriefing ude på en bakketop gik skydningen i gang. Leo er klar ved kasseapparatet for seriekøb, patroner og mulighed for at købe lidt koldt til ganen. Carsten kom lige lidt senere og hjalp til med al det praktiske. Sikke en service fra Trøstrup-Korup Jagtforening til os Team Tøser.

Skydekategorien blev jægertrap, med hold af 5 skytter, hver skytte skød til 25 duer, 5 duer fra hver af de 5 standpladser. Denne skydekatagori kræver stor tilslutning af skytter. Så endnu engang måtte vore kære mænd stå for tur og var inviteret med til dette skydearrangement, hvilket de nok heller ikke havde noget imod.

Vores kære vært på Erholm; Anders stod for den anden skydekatagori, høje spidsduer, næsten som at være på Sophienholm på Jesper Dellgrens jagtskydeskole. Nej hvor var det skægt, man kunne næsten blive afhængig!

                   

En rigtig hyggelig formiddag med masser af skydning og hyggeligt samvær. Berith havde taget deres lille ny jagtterrier med, barnet var for lille til at være alene hjemme. Den fik en rigtig løbetur ud over Erholms marker.

Det gjorde vi andre faktisk også, op og ned af skråninger for at skyde; de høje spidsduer” og tilbage til trap. De fleste fik også lidt gymnastik til sidst, ved leerdueindsamlingen inden lukketid og frokost. Der var alligevel nogle duer, som ikke var blevet ramt! Hm hm

                                 

En helt aldeles dejlig skydedag på Erholm og tak for super god opbakning til arrangementet. Ikke mindst skal lyde en stor tak til Trøstrup-Korup jagtforening for lån af skydevogn, tak til Leo, Carsten og Tommy.

Tusind tak til vores kære vært Anders fra Erholm, lån af både marker og kastemaskine. Tak til vores kære skydeinstruktør Mogens.

Tusind tak til Margrethe for hendes hjemmebag UHM!

Et helt igennem godt skydearrangement, tak til alle.

 

Lige om lidt; Påske med familietraditioner, påskebord og hygge, havearbejde, måske forårssysler i sommerhuset.

Vi kan sagtens sige ”kom maj du søde milde” glæd jer til de kommende arrangementer i Team Tøs Fyn regi;

 

En stor bøn! er I søde at tilmelde jer i god tid, af hensyn til arrangementerne, anskaffelse af skydeinstruktører, mad, kaffe og kage. Det er altid sjovere for os koordinatorer med tilslutning i god tid. Tak!

Invitationen til Forårsturen gælder hele familien, venner og vore kære skydeinstruktører og deres familier.

 

Rigtig god påske til dig og din familie

 

De kærligste hilsner

 

Anette Hedehus

 

 

Tilmelding til Anette Hedehus, tlf.65 94 23 85/24 22 17 06, mail: jh.hedehus@mail.dk eller

 

Marianne Tømmerholt, tlf.65 94 36 03, tommymarianne@gmail.com  eller

mat@ret-raad.dk

 

 

NB : nyt om tilmeldingsproceduren til pigeskydning 27.- 28.maj 2011

- Ulfborg Skyttecenter

 

 

 

Sæt kryds i kalenderen til kommende arrangementer i maj:

 

 

Mandag, den 2/5             uge 18

          Brændekilde Bellinge Jagtforening

kl.18.00-21.00       Jagtskydning, mulighed for trap og sporting skydning.                                                     Tilmeldingsfrist tirsdag den 26/4 til Anette eller Marianne, for evt.

                          anskaffelse af skydeinstruktører, kaffebrygning og kage/boller.

 

 

Torsdag d.5.maj              uge 18

Kl.18.00 – 21.00 Invitation til Team Tøs Fyn fra Odense Jægerklub

                          Indskydning/mærkeskydning

         Sted: Lombjerge Skydebane, Hovedvejen 1, 5750 Ringe

 

Søndag d.8.maj               uge 18

Kl.8.00 – 13.00    Invitation til Team Tøs Fyn, vores familier, venner, skyde-

Instruktører og deres familie.

Forårstur til Vejlen / Noret og Vornæs Skov på Tåsinge.

For de morgenduelige

 

Tilmeldingsfrist tirsdag den 26.april til Anette Hedehus,mobilnr.24 22 17 06

Eller mail: jh.hedehus@mail.dk af hensyn til arrangementet og samkørsel.

www.fynskefuglemalere.dk

www.bri-k.dk

 

Tirsdag d.10.maj             uge 19

Kl.18.00 – 21.00 Invitation til Team Tøs Fyn fra Odense Jægerklub

                          Indskydning/mærkeskydning

 

Søndag d.15.maj             uge 19

Kl.9.00 – 12.00   Jagtskydning i Strandager Skydecenter

Vi mødes kl.9.00 på banen,

Tilmeldingsfrist mandag den 9.maj til Anette eller Marianne,

Skal give besked om ca. antal kuverter til pølser/brød.

                          www.strandagerskydecenter.dk

                         

 

Fotogalleri april 2011

http://galleri.teamtoes-fyn.dk/#29