Så blev Team Tøs Fyns arrangementer endelig skudt i
gang.
Søndag den 22.januar rævejagt i Tarup-Davinde
grusgrave;
årets første arrangement i Team Tøs Fyn regi.
Brændekilde Bellinge jagtforening havde inviteret
Team Tøs Fyn med mænd på rævejagt i Birkum.
Skov og naturstyrelsen, samt
naturfredningsforeningen havde opfordret til
rævejagt( via Jægernes Kommunale Fællesråd i
Odense).
Grundet rævene har gjort et stort indhug i fredede
hættemågekolonier på en Ø midt
ude i Tarup-Davinde grusgravene. Et stort dejligt
spisekammer.
Søndag morgen… dejlig koldt frostvejr og solskin,
skønt endelig at se solen og ekstra godt når der
skulle afholdes rævejagt. 16 friske jægere mødtes
til
morgenkaffe, rundstykker og ja! 1 lille Dr. Nielsen.
morgenhygge i det lille klubhus, som Brændekilde
Bellinge jagtforening har på Bindekildevej. På
morgenparolen blev skytter og drivere fordelt i 4
grupper, nogle driver med hund, andre med bøsse og
hund, skytter med jagtgevær og 2 med riffel. SÅ af
sted mod Birkum.
Tarup-Davinde grusgravene er et specielt sted at
holde Jagt. Masse af store søer, stejle, stejle
skrænter med grus, andre beplantet, nogle steder med
god bevoksning af små buske og brombær, pil, samt
siv. Et sandt eldorado for drivende hunde, som
spaniels. Kæmpe flokke af ænder og gæs trak da også
henover hovederne på os hele tiden, et pragtfuldt
område.
I løbet af et par timer havde alle grupper drevet de
planlagte ”såter” af og meddelelsen kom om en skudt
ræv. Yes! En af vores piger Lisbet havde nedlagt sit
første bytte nogensinde, en ræv, flot klaret Lisbet.
Efter samling og hygge drog den lille skare i
kortege til BBJ’s klubhus, de gule ærter skulle gøre
godt efter en hyggelig formiddag i Odense SØ.
Imedens ærterne blev opvarmet holdt vi jagtparade
med jagthornsblæsning og Lisbet + ræv blev
fotograferet ustandselig… dagens fotomodel. En
rigtig god dag blev afsluttet med de gule ærter,
medister og nakkesteg og ingen fest uden rødbeder.
Selvfølgelig kom maden fra vores slagter på
Toftevej! De kan anbefales UHM!
Tusind tak til vore værter Brændekilde Bellinge
jagtforening, tak til Leif Klimik, Stig Rasmussen og
” Mikkel” BBJ’s fotograf. Tusind tak for hjælpen
piger, med al det praktiske og tak til alle
fremmødte for interessen for rævejagt. En rigtig
hyggelig jagtdag, som vi piger håber og ønsker måske
kan gentages næste år.
Trøstrup-Korup Jagtforenings første invitation til
os piger, samt vores mænd;
Fredag den 3.februar i Allesø Forsamlingshus;
En aften med vin og vildt, samt alt godt fra
naturen:
Omkring 100 mennesker kom, så og smagte sig frem
gennem en festlig og fornøjelig aften i bedste
Trøstrup-Korup Jagtforenings stil.
Bent Lillemark fremtryllede lækre retter med
hovedtemaet vildt på gaflen, med en kombination af
naturens mange andre produkter; bær, svampe,
rodfrugter og andet som vildtet spiste selv i
levende live. En gestus til vildtet.
Alt maden blev serveret som buffet og aftens menu
bestod af:
Bagt laks med topping hertil grøn sauce med rucola
og basilikum
Fasan i kørvel / peberrodssause hertil bagt pære med
kartoffel/gulerodsfyld
Skovduer braiseret i øl, hertil farserede løg med
kålrabi og kartoffelblinis med brændenælder.
Dådyr farseret med svampefars, hertil savoykålstårne
med kastanjer og bagt kålcreme i æble.
Tranebæris og Tiramisu.
Ikke nok med alt den mad i bedste Babettes gæstebuds
stil, fik vi også en vinoplevelse med hjem i
bagagen.
Fra Amka vine og Super Bedst Korup fik vi en meget
kompetent og yderst underholdende fortælling med på
vejen til hver eneste vin, dvs. 6 vinsmagninger…….en
hård aften at komme igennem, men alle bestod i godt
humør.
Dertil fulgte super gode vintilbud fra Super Best
Korup, ja! Hvad kunne man ønske sig mere.
Det skulle da lige være lidt mindre snevejr, der
havde dækket alt med en dyne af sne. Vores gamle
firehjulstrækker kunne næsten vejen hjem selv til
Korup, godt det samme, vej og rabat flød sammen i en
stor snebyge.
Se
madopskrifter
fra Bent Lillemark, se på
opslagstavlen!
Medlemsopdatering i Team Tøs Fyn regi 2012:
Tak for flot opbakning til indmeldelse i Brændekilde
Bellinge Jagtforening.
I dag er vi 28 piger i Team Tøs Fyn,
1 har meldt sig ud grundet efteruddannelse og
afstand til den nye skydebane, de resterende 7 piger
har vi ikke hørt fra.
(skulle der være nogle af jer piger som blot har
glemt at tilmelde jer, er I altid velkomne til at
kontakte undertegnede for indmeldelse i Team Tøs
Fyn).
En lille praktisk oplysning;Har alle modtaget Brændekilde-Bellinge
jagtforenings blad, samt indbetalingskort?
Husk at betale dette årskort/kontingent kr.135,- nu!
Har du ikke modtaget BBJ’s blad og opkrævning
kontakt mig venligst, se nederst
I nyhedsbrev.
Vores eget Team Tøs Fyns kontingent opkræves pr.
mail fra vores kasserer Helle Baaring, i
februar/marts 2012. (75,-)
Koordinatorudvalget har konstitueret sig og
arbejdsfordelingen blev følgende:
Annette Bonde, sekretær,
medlemskoordinator, sparringspartner med formanden.
Helle Baaring: kasserer,
økonomi og regnskab i Team Tøs Fyn regi.
Else-Marie Schebye: nyhedskoordinator,
kontaktperson ved invitationer og nye tiltag i Team
Tøs regi. Sparringspartner/hjælper ved Team Tøs Fyn
arrangementer.
Lene Søholm: (føl) nyhedskoordinator,
kontaktperson ved invitationer og nye tiltag i Team
Tøs regi. Sparringspartner/hjælper ved Team Tøs Fyn
arrangementer.
Team Tøs Fyn program 2012:
Flugtskydningsprogrammet for Brændekilde Bellinge
Jagtforening starter mandag den 2.april og slutter
først med udgangen af august.Planen
er at vi mødes på skydebanen, de mandage man kan,
til træningsskydning og hygge.
Tilmelding pr. mail vil være en god ide’ så vi piger
stadigvæk skyder i vores egne grupper. Der vil som
altid være mulighed for skydeinstruktion hvis
ønskes.
Kaffe, øl/vand og pølser kan købes i klubhuset.
Forslag fra formanden; måske kunne vi skiftes til at
medbringe kage eller boller til disse
skydearrangementer?
Brændekilde Bellinge jagtforenings andre
aktiviteter:
Den 18/1, 15/2, samt den 28/3 Madlavning lavet på
vildt, kursus som afholdes i Madhuset Alfred og
Kamilla.
Onsdag den 29/2 Michael’s jagt & Fiskeri; hyggeaften
for jagtforeninger.
Lørdag den 3/3 Korsholm Skydeareana
Lørdag den 24/3 arbejdsdag på skydebanen
Søndag den 13/5 Hjortebaneskydning
Mandag den 14/5 Rasmus Bjergegaard (DK mester i
sporting) på besøg
Onsdag den 16/5 Bukkejægertræf
Søndag den 17/6 Pokalskydning
Fredag aften den 29-30/6 lørdag Pilketur til det
gule rev
Træningen ledes af Leif Klimek, der har mange års
erfaring med træning af jagthunde. Leif assisteres
af 8 dygtige hjælpetrænere. Alle vores trænere har
deltaget i trænerseminar arrangeret af klubben for
Field Trail Spaniels.
Ved træningen af jagtholdet anvendes i vid
udstrækning rigtigt vildt som apporteringsemner. Der
indgår endvidere øvelser med due- og kaninflusher.
Vintertræning:
Sted: Skydebanen,
Bindekildevej 47Z:
Vi starter lørdag den 18. februar
Forårstræning:
Sted: Port Arthur,
Solevadvej 5, Frankfri, Tommerup:
Træning starter tirsdag den 24. april og slutter
t6rsdag den 26. juni – i alt 10 gange.
Sommer/efterårstræning:
Sted: Port Arthur,
Solevadvej 5, Frankfri, Tommerup:
Træning starter tirsdag den 7. august og slutter
torsdag den 11. september – i alt 6 gange.
Team Tøs Fyns egne arrangementer:
Søndag den 13.maj leerdueskydning på Hindholm, samt
guidet tur på Scehelenborg med rundtur på Stutteri
ASK,
selvfølgelig med morgenmad og frokost. KUN for Team
Tøs Fyn medlemmer.
Skydevognsarrangement forår 2012, i privat Team Tøs
Fyn regi.
August – september sensommerudflugt,
sort sol i Sønderjylland.
Udflugt for hele familien, venner og bekendte,
arrangementet i støbeskeen.
Besøg Sophienholm; Jesper Dellgren’s jagtskydeskole
i september.
Tirsdag den 11/9 2012, skydetid fra kl.13.00 – 16.00
Team Tøs Fyn inviterer medlemmer + deres mænd, samt
Brændekilde Bellinge Jagtforeningsmedlemmer til
Sjælland på skydeudflugt.
Der er plads til 16-18 skytter totalt.
Skydeudflugten er en god opvarmning til den kommende
jagtsæson
10 har allerede tilmeldt sig arrangementet!
Tirsdag den 20-november Team Tøs Fyns årsmøde,
nærmere information
senere.
Foruden disse skydeaktiviteter har Trøstrup-Korup
jagtforening tilbudt os piger en stor gestus: I
piger er velkomne til alle skydevogns arrangementer
i Trøstrup-Korup jagtforeningsregi.
Skydearrangementerne foregår efter først til
mølle princippet og der må altid kun være max.
20.skytter ved disse skydevognsaktiviteter.
Skydedatoer kommer på hjemmesiden så snart
Trøstrup-Korup Jagtforeningsblad udkommer marts –
april.
Her vil det også være en god ide’ med en mail til
Team Tøs Fyn, så ved du altid hvem der deltager af
os piger og for evt. samkørsel.
Igen forslag om at medbringe kaffe og kage/boller?
Se nærmere informationer på hjemmesiden afsnit
PROGRAM 2012.
Så piger ud af starthullerne nu begynder alt det
sjove; et helt nyt koncept for Team Tøs Fyn, som
medlem af en større familie; Brændekilde Bellinge
Jagtforening glæd dig til en spændende ny sæson.
Medlemskabet giver dig mulighed for, at dyrke alle
aspekter af skydesporten og alle de jagtlige
interesser.
Vores gode samarbejde med Trøstrup-Korup
Jagtforening vil give jer piger alle muligheder for
at øve flugtskydning fra skydevogn.