|
Årets gang i Team Tøs Fyn 2010; et lille historisk tilbageblik:
Flugtskydningssæsonen bød på hele 9 træningsskydninger i Fraugde Kærby.
Fra februar til oktober, én gang om måneden i hele to timer, KUN for os
piger.
w200.jpg)
Med gode
skydeinstruktører, på jagt-trap og skeetbanerne i Fraugde Kærby / Odense
Skydecenter. Vores fælles passion for flugtskydning er blevet dyrket i mange
hyggelige timer.
Alle skydninger blev
godt startet op med et ordentligt morgenmåltid, kaffe, rundstykker m.m.
For dem af os, som har haft tid, lyst og mulighed afsluttedes med frokost og
Margrethes hjemmebag. Det er bare så hyggeligt med lidt flugtskydning og så
den måde vi piger forstår at hygge os på! Man bliver simpelthen glad i låget
af at være sammen med alle jer skytter og skydeinstruktører. Tak for mange
herlige lørdag formiddage og godt sammenhold.
På glædeligt gensyn til den nye skydesæson 2011.
Fredag, den 5.februar
Årets første invitation til Team Tøs bød på en virkelig skøn gourmet aften.
Trøstrup-Korup Jagtforening havde inviteret til en vin & vildt aften.
Til maden blev der serveret virkelige gode vine fra Laudrup Vin &
Gastronomi. Ebbe Hansen(tidligere ejer af Under Lindetræet Odense) fortalte
om vinene og krydrede med lidt vitser. Vinene var leveret fra Super Bedst KC
Korup, som i dagens anledning tilbød specielle jægerpriser.
Samtidig, i bedste Klaus Meyer stil, kokkerere kokken Bent Lillemark. Det
var nemlig ham der stod for tilberedning og servering af vildtet med
tilbehør.
Alt i alt en særdeles vellykket aften og tusind tak til Trøstrup-Korup
Jagtforening for invitationen.
Opskrifter fra mesterkokken Bent Lillemark findes på vores side –
opslagstavlen.
w360.jpg)
Mandag den 26.april
tog 14 riffelskytter og 1 enkelt kikker til Korsholms skydeareana i Skjern.
6 Team Tøser, resten vores kære mænd og jagtkammerater. Vi skød løs INDE I
EN ”BIOGRAF”, endda med rigtigt ammunition.
Det var virkelig en god lærerig og jagtrelateret træningsaften for
riffelskytter. Tak for et godt arrangement til Kirsten Mollerup og Berith
Monrad.
Igen i år har der været invitation fra Odense Jægerklub den 6.maj og
den 11.maj, til indskydning/ mærkeskydning på Lombjerge riffelbane
i Ringe. Håber I piger har benyttet jer af dette gode tilbud om øvelse
med riflen. En stor tak for invitationen til Odense Jægerklub og Carsten
Holm Hansen.
w200.jpg)
Den 25.maj drog en flok
på 12 ”skydeglade” skytter til Sjælland. For at besøge Jesper Delgreens
jagtskydeskole Sophienholm.
Dagen startede med lidt
frokost i de smukke omgivelser ved Sophienholm jagtskydeskole. Der blev
pakket geværer, krudt, skytter, kaffe, vand og eftermiddagsboller m.m på
jagtvognen. Så drog vi en tur i grusgraven.
Næsten som til hvilken
som helst jagttur, blot var dette træning. Vi blev opdelt i 3 grupper af
skytter. De to grupper med skydeinstruktør, som ”tegnede” fortalte og
belærte os om flugtskydningens svære kunst. Den resterende gruppe kunne
begynde med at boltrer sig på egen hånd. HEEELT vilde duer fra alle mulige
vinkler ”meget høje fasaner” kom flyvende henover hovedet på os. Det var
fuldstændig som at være på jagt, blot var der ikke brug for apporterende
hunde og intet vildt skulle gøres i stand.
Sikke en lærerig dag,
som blev afsluttet med eftermiddagshygge i grusgraven inden hjemrejsen til
Fynsland. Sikke et held Jesper Delgreen ikke har valgt at lægge
jagtskydeskolen på Fyn: Man kunne jo gå hen og blive helt afhængig af dette
sted. Tak for en hyggelig dag!
Fredag den 4. juni og 5. juni drog 3 af vores gæve piger til
Nordisk Safari Klubs arrangement i Ulfborg. Kort fortalt fra anden hånd;
fik vores Vivi 2. pladsen i selve feltskydningen, super flot og tillykke
kæreste Vivi.
Berith vandt en
jagtrejse til Polen, heldigt og tillykke. Håber vores nye medlem Bente fra
Nyborg havde en hyggelig og lærerig oplevelse med riflen i Ulfborg.
Desværre ingen billeder!
w360.jpg)
Nu til vores årlige Præmieskydning/Parskydning, som blev afholdt søndag den
13.juni.
Selvom vores kære
Annette og Niels Ellekilde(præst) ikke kunne deltage, havde han sørget for
det gode vejr. Om det var for bønderne i Aasum og Seden eller bare os
skydegale i Fraugde Kærby, skal jeg være usagt.
Men sikke en hyggelig,
”næsten” varm sommerdag i de grønne i Odense Skydecenter.
Kl. 10.00 var alle klar,
22 deltagere, med 16 skytter. Vi piger havde trukket lod om en ny mand (bare
rolig kun til skydningen).
De 16 skytter blev
opdelt i tre grupper, én på trapbanen, én på skeet og den sidste gruppe på
jagtbanen.
På trap skød vi 15
enkelte duer på flise 1-3-5, alle kunne være med i udfordringen. På
jagtbane; 4 enkelt duer på hver standplads, på skeet; enkelt duer på
fliserne; 1-2-6-7. Alle skal kunne være med netop denne dag, derfor ingen
svære duer. HM!
Dagen blev afsluttet med
en dejlig grillbuffet ala Harriet, hjemmelavet kartoffelsalat,
frisk salat, brød, pølser, snitsler og små lækre frikadeller. Til dessert
Harriets hjemmebag til kaffen.
Der var et virkelig flot
præmiebord, både med gaver fra vores trofaste sponsorer og privat personer.
Alle fik flotte præmier med hjem, oven i det én
flot solskinsdag, hygge
og dejligt samvær. Hvad kan man ønske sig mere?
Vi siger mange tak til
alle sponsorer for de flotte gaver!
Tak til vor madmor
Harriet og hendes hjælpere, tak til alle for jeres flotte fremmøde og
opbakning til dette års Parskydning.
w360.jpg)
Året bød også på en skydning med skydevogn, venligst udlånt af
Trøstrup-Korup Jagtforening.
Tirsdag den 22.juni, skydning med skydevogn. Det blev til en
indbydelse til vore kære mænd og skydeinstruktører. Ved deadline havde kun 8
piger tilmeldt sig. Så noget måtte gøres for skydearrangementet kunne hænge
sammen. De 8 pigers mænd blev inviteret med ud og lege.
Det blev til allertiders hyggelige skydeaften. Selve skydningen blev
afviklet med 5 skytter af gangen. 2 højre og 2 venstre duer, samt en meget
høj bagdue. Sideduerne ala skeet og rotation som i trapskydning med 5 duer
ved hver stand plads.
TUSIND TAK til TRØSTRUP-KORUP JAGTFORENING for udlån af skydevogne, samt 4
friske herrer fra bestyrelsen, grillpølser m.m.
Gavevin til bedste skytte ved hver omgang skydning. SIKKE en fantastisk
behandling fra Trøstrup-Korup Jagtforening. En stor tak til vore værter
Vibeke og Verner for udlån af marken til skydearrangementet. Med udsigt over
engen og Stavis Å. TAK for en rigtig dejlig aften til alle fremmødte. Håber
vi kan gentage dette arrangement en anden gang.
w360.jpg)
Så oprandt endelig dagen hvor vi skulle på sommerudflugt til Månen. Søndag
den 29. august.
En flok på 23 deltagere mødte frem på Søby Strandvej på Taasinge.
Bestemmelsesstedet LAAANGT ude på landet hvor man ligefrem kunne dufte
saltvandet.
Aftenen før havde jeg dog mine betænkeligheder med hensyn til udflugten til
det Sydfynske, DMI m.m. lovede nærmest skybrud flere steder på Fyn søndag.
Til alles held strålede solen lige fra den tidlige morgenstund, skønt.
Alle biler blev parkeret pænt ude i vejkanten, man kunne skimte kysten i det
fjerne. Der blev pakket rygsække med alle forsyninger til en dag i det
grønne. Forventningens glæde var stor da’ vi endelig stod ved leddet til
Månebase Alfa. Mørke skyer drev forbi, gjorde strandengene lidt skumle og
man kom automatisk til at tænke på en gyser i bedste Sherlock Holmes stil.
En frisk vind brød i gennem og delte skyerne og solen strålede over os
resten af dagen, herligt.
Poul,
vores lokale guide startede med at fortælle om hans lille yndlingssted,
Monnet.
w360.jpg)
Prøver med denne lille beretning at genfortælle nogle af de små historier om
dette område.
En 122 hektar stor strandeng på det sydlige Tåsinge. Monnet har aldrig
været under plov undtagen Vårø Knude, hvilket er årsagen til et specielt
planteliv.
Et landskab som hele tiden forandrer sig, engene overskyldes ofte af havet
ved højvande, derved ændrer strandengene ofte udseende.
I dag er det stadig Vårø Bylaug som står for den vigtige afgræsning af
strandengene. Køerne kommer én i møde og hilser på.
I gamle dage må det have været malkepigernes mareridt at stadse rundt
med spande for at malke de rigtige køer.
Græsning med kreaturerne er med til hele tiden at holde Monnets enge
Friske og i stadig forandring.
Området byder på store vidder med mange små tuer af Gule Engmyrer.
Det ligner nærmest små bade bolde med græs, helt utroligt hvad de små
flittige væsner kan få opbygget i løbet af en sæson.
Strandengene byder på en masse planter, som kan tåle saltvands overskylning
af og til. Med alle disse smukke farver giver det en smuk palet af lilla,
hvide og gule farver, blandet med små vandhuller et meget specielt udseende.
Monnet er et sandt eldorado for fugle kendere med de mange ynglende
vadefugle og overvintrende rovfugle.
Yderst på Monnet ligger Vårø Knude (8 m o.h.), hvorfra man har en flot
udsigt over Ø-havet. Tilbage til vores udflugt!
w360.jpg)
Lige netop denne søndag på Vårø Knude, et krystal klart solskinsvejr, med
kig til Marstal og broen fra Fyn til Rudkøbing. Sikke en udsigt.
Frokosten blev indtaget på toppen af denne Knude, med alskens dejlige mad og
drikke, Tak til Pia for hjemmebag. Kameraerne og kikkerterne blev flittigt
brugt. Efter frokosten fulgte vi stierne langs vestkysten, passerede mange
små vandhuller og render, gudskelov fik ingen våde tæer.
En naturvandring på ca.5.km. i Månelandskabet på det sydligste Taasinge,
rygsækken tom for proviant, men fyldt til randen med en fantastisk
naturoplevelse.
Tusind tusind tak til Poul for dit arrangement, historierne og
naturfortællingerne om dit dejlige udflugtssted, Monnet.
Tak til alle fremmødte for at støtte op om dette arrangement.
Tak til Birgit for ideen med, for engang skyld, at drage til det sydfynske.
w360.jpg)
Fredag den 17.september; årsafslutning for os piger, vore mænd og
skydeinstruktører.
En super hyggelig aften hos Else-Marie og Troels i Gl Korup. Salt og Peber,
leverede en symfoni af mad;
forret med dampet laks, stege buffet med gris på gaflen og div. skønne
grøntsags retter, dessert med Else-Marie-kager og rørt is. 19 deltog i denne
festlige aften, krydret med rigtig godt humør, søde mennesker, underholdning
med jagthornsblæsning og snakken gik flittigt hele aftenen. Helt igennem en
god årsafslutning og tusind tusind tak til Else-Marie og Troels for jeres
gæstfrihed.
Lørdag den 25.september; riffel-og flugtskydningstur til Langeland,
Lejbølle skydecenter.
Arrangementet blev gennemført, med 12 riffelskytter. En helt igennem
hyggelig skydedag, nogle af os skytter mødtes på flugtskydningsbanerne om
formiddagen. Der kunne man boltre sig mellem sporting, jagt og trapskydning.
Vi er nogle som glæder os til Fraugde Kærby måske snart får etableret en
sportingbane.
Efter en herlig frokost i riffelskydecentrets kantine, med i øvrigt
importeret smørrebrød fra vores Slagter på Toftevej i Odense, det fås ikke
bedre!
Folk gik i gang med skydning på vildtsvinebanen, indskydningsbaner og
hjorteskiver. Det blev ikke til hjorteskydning i denne omgang; den store
vejrer, var sprunget dagen i forvejen. Man hvad gør dog det vi skyder da’
bare på vildtsvin i stedet for. Tusind tak til Jørn Langelund for en
herlig eftermiddag på Lejbølle skydecenter. Tak til alle de jagt-og
skydekammerater, som bakkede op om dette arrangement.
w360.jpg)
Lørdag den 9.oktober sidste træningsskydning i Team Tøs Fyn regi
Ændring af dagens program, invitationen
kom også til at gælde vores kære mænd og skydeinstruktører. Team Tøs Fyn
ønskede at afslutte sæsonen på hyggelig vis. Rigtig mange tog deres mand
under armen, fyldte bilen med masse af krudt, godt humør og vejret var
aldeles pragtfuldt. Hele 3 af vores skydeinstruktører var også mødt frem til
skydning. Herligt!
Det var en glæde at se 31 skytter til sidste skydearrangement i Fraugde
Kærby, der var virkelig gang i den, små 2000 lerduer, ca.2.6 serie i
gennemsnit pr. mand på 2 skydetimer.
Det kan man da’ kalde et ordentligt brag af en træningsskydning.
Tusind tak til alle jer dejlige mennesker, det er en glæde, at arrangerer
sådan en skydning, med så mange fremmødte deltagere. Tak for jeres
opbakning.
Tak til ham deroppe for det dejlige vejr. HM HM!
Den 4.november bød
Michaels jagt & Fiskeri butik i Svendborg på dameaften i jagtens tegn.
Aftenen bød på gode
muligheder for tøjkøb; 20% på alt beklædning, både til kvinder og mænd.
Bøssemager Peder stod
til rådighed for vejledning i vedligeholdelse af vores våben. Hm denne
mulighed blev ikke overrendt!
Jytte Mejnertsen,
storvildtsjæger, fortalte om alle hendes talrige jagtrejser til Sydafrika.
Gennem et flot billede
show berettede hun om at gå på jagt i Sydafrika, guidede kurser,
sporingskurser og fuglekurser eller med to ord ”walking safaris” Man blev
næsten forført ind i den sydafrikanske vilde natur, hører hyæner, løvernes
brøl om
natten, mærker varmen og duftene fra dette anderledes kontinent.
Fra 1.etage gik vi
downunder i butikken igen, til små lækre ”pindemadder” dvs. kokken Finn
Kromann havde lavet
små smagsprøver på fasan, fuglelever, ande relette, samt gravad dåvildts
mørbrad. UHM! Dertil god
prøvesmagning på vine fra Haller Vine. Hvad kan man ønske sige mere?
Tusind tak til vores værter Michaels jagt butik for en super god aften i det
sydfynske.
Skydeinstruktører:
Må vi medlemmer takke jer skydeinstruktører for jeres indsats. Uden jeres
hjælp og engagement, kunne vi ikke have gennemført træningsskydningerne i
Fraugde Kærby. Jeres instruktion er guld værd for os piger. Den eneste måde
vi kan takke jer på er lidt frokost og godt til ganen og så selvfølgelig
vores selskab, hygge og sjove historier. Håber alle er ved godt helbred og
klar til at mødes med os til februar.
Tak til Arne Larsen for din gæstevisit med ”masterøje” og geværtilpasning i
efterårssæsonen.
w200.jpg)
På glædeligt gensyn til alle vore gæve skydeinstruktører.
Sponsorer:
Team Tøs Fyn bliver ved med at få nye medlemmer, 42 medlemmer med udgangen af 2010,
hvilket er meget positivt.
Heraf har 7 piger fået nye skydeveste med vort logo og lidt reklame.
Hunters Universe og Fyens
Flugtskydning har velvilligt støttet os med et tilskud til
skydevestene.
Tusind tak til vore SPONSORER!
w360.jpg)
Hjemmeside:
Kære medlemmer og instruktører vi søger stadigvæk friske input til
hjemmesiden.
Det kan være en god jagt
og naturoplevelse, noget om skydning, hundetræning, en god madopskrift og
andre gode emner. I skal være hjertelig velkomne til at kontakte mig!
Tak for de fine
billeder, fra mine med fotografer, til hjemmesiden i 2010.
Statistik:
25% deltagelse af Team Tøs medlemmer til træningsskydninger.
Under 5% deltagelse af Team Tøs til riffelskydninger
Andre arrangementer 25% + nogle meget aktivt deltagende
mænd
Hjemmesiden; november – december, 32 besøg hver dag.
w360.jpg)
Tak til alle:
Tusind tak til medlemmerne for jeres opbakning til vores arrangementer.
Tak til diverse jagtforeninger og samarbejdspartnere.
Tak til koordinatorerne for jeres store indsats, en uvurderlig hjælp i Team
Tøs Fyn.
Tak til alle, for godt samarbejde! Uden jeres støtte, interesse og
hjælpsomhed ville klubben ikke have noget eksistensgrundlag.
Glæder mig til at tage hul på en ny sæson i Team Tøs Fyn 2011
Tusind tak for godt samarbejde og på gensyn
Anette
Hedehus
|