Et lille højdepunkt i jagtsæsonen 2009.

 
Jeg har aldrig sådan klokkeklart skud et dyr udover Råger, og med det in mente har jeg nu trænet nogle gange i Team Tøs, for tanken om at anskyde et stykke vildt var ubærlig! Som tidligere elitebasketball spiller har det været svært at acceptere, at det med at ramme et flyvende mål åbenbart er meget svært. Jeg håber hvert år, at NU kan jeg, men bliver ofte nervøs og lader så hellere være med at skyde.

Men nu var det jagtdag igen. Kom sne kom regn - det er lige meget, for det vil altid være efterårets skønneste dag! Jeg elsker det leben, forventningerne, hundenes lyde og lugten af jagt!
Min mand tror hvert år, at nu kan jeg tage en 4 -5  såter- ja hvis ikke hele jagten! Men morgenmad, frokost og aftensmad til 24 mand samt pasning af 3 børn, hvem skal man dog overlade det til? Så forståeligt nok, er det først de sidste par år hvor børnene er blevet store nok, at jeg har kunnet deltage lidt.

                     

Egentlig skal jeg bare have 1. såt og måske 2. så er det ok. Trods indbud af flere piger var jeg altså det eneste hunkøn med våben den dag. Vejret var faktisk skønt - det havde regnet 10 dage i træk, men i dag var der blåt mellem skyerne.
1. sået er en skovsåt der slutter af ved en lille sø med mange siv, men dog også en del blankt vand i midten. Vi lister på plads, for tænk nu om der er en and!!
Bang - ét skud, én and. Min sidemands nabo var den dygtige!!

Der kom skam en del fuglevildt ud, men intet til mig - og så jo, nu kom den kokken - langt ude, men jeg fik trukket igennem til et perfekt skud, og trykkede af 2 splitsekunder efter at den tog en nærmest 90 graders drejning og mit skud var langt forbi. Æv, det blev nok heller ikke min tur i år, selvom min selvtillid egentlig var i top efter sidste tur på banen.

Vores tidligere gartner kom ud af skoven. Han er sådan en munter herre, altid i godt humør og mere frisk end andre på 67 jeg kender - for den sags skyld på 40 jeg kender. Vi snakkede lidt og han sagde at han da ellers sådan havde håbet at servere en god fasan for mig! Nja, jeg måtte jo indrømme, at der havde været én men at jeg ikke fik den! "Tiro!" kunne vi pludselig høre, og dér kom så endnu en fasan min vej... og som om jeg havde gjort det 1000 gange før lagde jeg an, svingede igennem og BANG - den klappede sammen.......... og faldt 2 meter fra vores gamle gartner. Min første sådan helt 100 % flot skudt fasan!! Jeg jublede indeni!

Så den blev serveret til mig må man sige, og med vores gartners latter og rosende ord i ørerne , gik jeg glad hjem fra den såt med en følelse af, at det virkelig nytter at træne i Team Tøs!
 
Mange hilsner fra Anne Kathrine