Min første Pibeand.

Som alle jo ved kom der utroligt meget vand denne vinter, hvilket forårsagede en oversvømmelse af noget eng på min jagt. Der var således god mulighed for at komme på andetræk, men vindretningen drillede, så ænderne ville helst lande på nabostykket.

Endelig kom der en aften, hvor vinden var rigtig og jeg kunne komme på andetræk. Det var meget blæsende og ænderne havde fart på. Der kom nogle Pibeænder, men hunden var så spændt, at hun kom lige til at løbe lidt efter dem, inden de var nået ind på skudhold. Så den chance kom der ikke meget ud af, derfor satte jeg snor på hunden, så hun ikke kunne ødelægge flere chancer. Det skal lige siges, at jeg havde min kæreste Ole med, og han stod ca. 50-60 meter fra mig, jeg kunne ikke se ham for der var nogle temmelig høje siv der hvor vi stod. Der gik ikke længe, så kunne jeg høre Ole råbte et eller andet med at der kom nogle gæs. Det lød som om han sagde Knortegæs, så jeg undlod at skyde, men tog bøssen op og kunne nemt have afgivet skud og jeg er ret sikker på, at jeg havde ramt. Fem minutter senere kom der en enlig Pibeand og den fik jeg, min første Pibeand… Så blev det ikke til mere for mig denne aften.

På vejen tilbage til bilen, fortalte jeg glædestrålende om den Pibeand jeg havde skudt. Herefter spurgte Ole om jeg ikke så gæssene, hvilket jeg kunne bekræfte, så blev han helt rød i hovedet og spurgte, hvorfor jeg ikke havde skudt??? Jamen man må da ikke skyde Knortegæs, svarede jeg. Nu blev han for alvor hidsig og fik fremstammet, at det var grågæs. Efter hans sindstilstand at dømme undlod jeg at fortælle ham, at jeg skam havde haft bøssen oppe da de var temmelig tæt på og at jeg højst sandsynligt havde ramt… hvilket jeg dog senere har fortalt ham. Den Pibeand vil jeg altid kunne huske…..

Berith